Sådan hjælper du bedst ældre i familien

Artiklen er bragt i Kristeligt Dagblad 7.juli 2015

07_ind_na_r_de_aeldre_blive.jpg

Alderdom og svækkelse rammer alle en dag. Det er et livsvilkår, men langtfra alle er forberedte, når deres nærmeste svækkes og får brug for hjælp, råd og støtte. Det er en skam, mener to journalister. Tegning: Rasmus Juul

Overgangen fra at være ældre og selvhjulpen til at være gammel og svækket er flydende. Ofte opdager de pårørende det først, og ny bog giver gode råd til netop dem

Hvad kan du forvente, når din mor, far eller ægtefælle går fra at være ældre til at blive gammel, svækket og plejekrævende? Hvordan passer du bedst på de gamle i familien?

Og hvordan fungerer den offentlige ældrepleje?

Alderdom og svækkelse rammer alle en dag. Det er et livsvilkår, men langtfra alle er forberedte, når deres nærmeste svækkes og får brug for hjælp, råd og støtte. Det er en skam, mener to journalister, Merete Rømer Engel og Birgitte Rask Sønderborg, som ønsker fokus og vidensdeling på området.

De har skrevet bogen ”Når de ældre bliver gamle”, hvis formål er, at de pårørende kan komme på forkant med de mange omsorgsopgaver ved et svækket ældre familiemedlem.

En undersøgelse foretaget for Ældre Sagen sidste år viser, at 900.000 danskere hjælper en eller flere svækkede ældre i familien eller omgangskredsen.

Men frem for at skulle begynde i uvished og fra bunden har Merete Rømer Engel og Birgitte Rask Sønderborg i bogen skabt et overblik over alt, lige fra praktisk hjælp til personlig omsorg.

På den måde kan pårørende være på forkant med fysiske, psykiske og kognitive svækkelser og bedre definere deres rolle.

Der er råd at hente, uanset om det kniber med hørelsen, humøret eller hukommelsen. Som voksent barn kan man gøre meget for at tage sig af gamle forældre, men der mangler oplysning og nedbrydning af stigmatisering, mener de to forfattere.

”Alderdom, svækkelse og sygdom skræmmer de fleste. Men der er et behov for, at vi italesætter de eksistentielle realiteter, som hører med til at være et menneske på vej mod døden.

Fremmedgjortheden og det triste gør, at vi skyder det væk fra os. Men vores mor og far eller svigerforældre bliver gamle, og så er der brug for dialog og viden og en forventningsafstemning om rollen som pårørende,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Forfatterne mener, at det i høj grad handler om at nedbryde klichéer og se bag om betegnelser som ”gammel” og i stedet se det hele menneske.

”Det er langtfra et menneskes hele identitet at være gammel. Desværre bliver stokken, rollatoren og høreapparatet for mange gamle et symbol på, at de er reduceret til blot at være gamle, ubehjælpsomme og til besvær. Men de gamle er meget mere.

De har en enorm livserfaring, kan sætte ting i perspektiv og spørges til råds,” siger Merete Rømer Engel.

Normalt er ”pårørende” noget, man bliver, når et familiemedlem eller ens partner bliver syg. Men man er i virkeligheden pårørende, længe før det kommer så vidt.

Aldringsprocessen med fysiske og kognitive svækkelser foregår over tid.

”Som regel er det den pårørende, der opdager, at den ældre er ved at blive gammel. Små tegn på, at alderdomssvækkelsen er sat i gang. Pludselig er der pletter på tøjet, lugten er anderledes i hjemmet, eller der hænger spindelvæv i krogene,” fortæller Birgitte Rask Sønderborg.

”Det handler om at gøre det til en god fase, selvom der er begrænsninger og tab af evner. Og især hvis den gamle fortrænger eller skammer sig over svækkelsen.

Som pårørende kan man med respektfuld dialog og indlevelse hjælpe den ældre nemmere gennem fasen,” siger Merete Rømer Engel, og Birgitte Rask Sønderborg tilføjer, at de pårørende vinder meget selv ved at være en del af processen.

”Det er en vigtig pointe, at når vi som pårørende hjælper far eller mor med at blive gammel på en god måde og højner livskvaliteten i alderdommen, så bliver vi selv beriget. Hver generation har sin force og viden, som det gælder om at få med, inden det er for sent.

Ofte får forholdet mellem gammel og pårørende også en ekstra dimension af noget fint og unikt, hvis vi deltager i de sidste år. Selvom de sidste år er svære, kan de også være fyldt med nærhed og samhørighed.”

Selvom Merete Rømer Engel og Birgitte Rask Sønderborg ikke er ude i et politisk ærinde, peger de på, at et voksende antal ældre med behov for hjælp vil betyde, at voksne børn i langt højere grad må tage sig af deres gamle forældre.

”Det offentlige gør meget og spænder et sikkerhedsnet ud under de ældre og dækker det basale, men der er nogle hjørner, det ikke når ud i. Her bliver de pårørende meget vigtige, hvis det skal være et værdigt liv,” siger Merete Rømer Engel.

”Ældreplejen har nogle problemer. Management-tanken med inddelinger i pakkeløsninger gør, at den fleksibilitet, der er brug for, ikke er til stede. Der er skyklapper på over for visse behov. Hvis den pårørende kan udfylde de huller, kan det højne livskvaliteten for den gamle.

Her er det vigtigt som pårørende at være proaktiv, stille sig frem og fortælle, hvad man gerne vil tage del i, og sætte grænser,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Forfatterne har talt med de ældre, forskere i gerontologi, sosu-assistenter, pårørende og plejehjemsledere. Konklusionen er, at hele området som pårørende er meget uorganiseret. Man bliver kastet ud i det uden at være ordentlig klædt på.

”Der mangler en forventningsafstemning mellem pårørende og de offentlige fagfolk. Der mangler en dialog og en struktur, hvormed de pårørende inviteres ind, så de kan byde ind med, hvad de magter og lyster som sparringspartner.

I Danmark har vi ikke en kultur, som inddrager de pårørende, ligesom man gør i nogle af vores nabolande,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Hun og Merete Rømer Engel håber, at bogen kan være med til at skabe en konstruktiv dialog både mellem de gamle og de pårørende og mellem de pårørende og fagfolket i ældreplejen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s