Særligt sensitive mennesker lider mere under en svær opvækst

Artiklen er bragt i Kristeligt Dagblad 9. maj 2015

20150508193511_1.jpgElaine Aron sætter i dag på et seminar i København sammen med den danske psykolog Lise August fokus på den sociale sensitivitet. – Foto: Petra Jacobsen

Særligt sensitiv er et nedarvet personlighedstræk præcis som fantasifuldhed, originalitet og ambition er det. Men det betyder ikke, at de skal pakkes ind i vat, lyder det fra kvinden bag begrebet, amerikaneren Elaine Aron

Sart og overfølsom eller fintfølende og subtilt registrerende?

I de senere år er der sket en voldsom vækst i antallet af mennesker, der definerer sig selv eller deres børn som særligt sensitive. Mange af dem har læst den amerikanske forfatter, psykolog og forsker Elaine Arons bøger, og i disse dage er hun i Danmark for at tale om begrebet.

”Særligt sensitiv er ikke et perfekt ord. Og folk har mange forskellige forestillinger om, hvad det vil sige,” lyder det fra forskeren.

I 1990’erne var hun ophavskvinde til begrebet: ”Highly Sensitive Person”, som på dansk blev til særligt sensitiv. Hun understreger, at mennesker hverken kan eller skal beskrives og forstås ud fra ét adjektiv, men ses i lyset af mange medfødte egenskaber og træk samt relationer, opvækst og omgivelser.

I dag sætter Elaine Aron sammen med den danske psykolog Lise August fokus på den sociale sensitivitet på et seminar i København.

De vil belyse kompleksiteten i et begreb, som er blevet genstand for en del erkendelsesmæssige aha-oplevelser, misforståelser og en omfattende videre forskning i internationalt regi.

”Som forsker gad jeg godt, at der var et mere værdineutralt ord. Vi er jo alle sensitive i en vis udstrækning, og de særligt sensitive er lige så forskellige indbyrdes som andre, da de jo rummer mange andre personlighedstræk end sensitiviteten,” lyder det fra amerikaneren i et interview med Kristeligt Dagblad dagen før seminaret.

Særligt sensitive mennesker bliver hurtigere overstimuleret end andre, siger videnskaben, men er det ikke bare en dårlig undskyldning, når det moderne liv ikke tåles, fristes man til at spørge.

”Særligt sensitive er ikke mere ofre for et liv i overhalingsbanen end de, der er knap så sensitive, og jeg mener, at særligt sensitive er lige så gode til at klare sig i det moderne liv som de, der ikke har det træk,” siger Elaine Aron.

Hun fortæller, at hun selv er særligt sensitiv, og mens hun voksede op, følte hun sig fejlplaceret, misforstået og usynlig.

”Som barn troede jeg, at der var noget galt med mig. Jeg var en dygtig elev, men i skolegården deltog jeg ikke i de andres leg, men iagttog, hvad de andre lavede. Det er sikkert også derfor, jeg blev psykolog.”

Som psykolog i 1990’erne var der en dag en, der sagde til Elaine Aron, at hun var særligt følsom.

”Da jeg ikke helt forstod, hvad vedkommende mente, dykkede jeg ned i det og fandt ud af, at udtrykket som regel blev brugt om voksne med særlige talenter og om forældre, der var særligt følsomme over for deres børn. Det var sådan cirka, hvad der var. Ingen havde forsøgt at definere personlighedstrækket. Så det gjorde jeg.”

Elaine Aron samlede data og forskede videre i det særligt sensitive træk hos voksne. Hun fandt, at man allerede i 1950’erne havde forsket i temperamenter hos børn. Her så man børn, der holdt sig tilbage, men var de angste, nervøse, generte eller indadvendte?

”Jeg ville gerne fjerne stigma fra sensitive børn, unge og voksne. Tidligere anså man særligt sensitive mennesker som vanskelige eller negative. Man forstod ikke, at det er et medfødt temperament,” fortæller Elaine Aron.

Samtidig stødte hun på professor Tom Boyce, som arbejdede med børn og fysisk sårbarhed, og Stephen Suomi, som forskede i præcis det samme – blot med aber som fokusgruppe. I dyrenes verden brugte han etiketter som ”uptight” og ”laid back” (forkrampet og afslappet) om aberne, men efter at han og Elaine Aron havde sammenlignet resultater, forstod de begge, at der i virkeligheden var tale om særligt sensitive og knap så sensitive aber.

Stephen Suomi så med sine forsøg, at abeungernes skæbne, hvis de var særligt sensitive, afhang af abemoderens omsorg. Særligt sensitive abeunger med omsorgsfulde mødre blev uden undtagelse ledere af flokken, mens særligt sensitive aber med uopmærksomme mødre blev ængstelige og utilpasse.

Med tilstrækkelig forskning og data til rent etisk at kunne forsvare en bog skrev hun bogen ”Særligt sensitive mennesker”. Hun valgte at skrive den, så alle kunne forstå, hvad det her personlighedstræk handlede om. I dag fristes man til at sige, at netop den populærvidenskabelige facon i bogen har skabt en del myter, misforståelser og faldgruber inden for begrebet.

”Det var aldrig min mening at skrive en selvhjælpsbog. Jeg er ikke i selvhjælps-branchen. Jeg er forsker, og det har jeg været lige fra begyndelsen og gik til det nedarvede træk med en videnskabelig tilgang,” siger Elaine Aron.

Men hun mente, at det var afgørende, at de, der var særligt sensitive eller havde et barn, der var det, forstod, hvad det drejede sig om og fik det præsenteret i et sprog, hvor alle kunne være med. ”Særligt sensitive mennesker” er i dag solgt i hele verden i flere end 100 millioner eksemplarer.

Selvom hun er ophavskvinde til begrebet ”Highly Sensitive Person”, også kaldet HSP, tager Elaine Aron langt fra patent på begrebet. Tværtimod.

”Jeg ønsker ikke ophavsret på begrebet. Jeg ønsker mere nuanceret viden.”

Hun understreger, at hendes arbejde bygger videre på en lang tradition i psykologien, hvor samme type nedarvede forskelle studeres med forskellige navne og tilgange.

”Særligt påvirkelige børn og modtagelige voksne har altid eksisteret. Også længe før jeg og andre forskere ud fra forskellige teoretiske ståsteder begyndte at kalde dem særligt sensitive,” siger Elaine Aron.

Hun fortæller, at hun nu kæmper mod den udbredte misforståelse, at man skal være overbeskyttende eller eftergivende over for sensitive børn. Er du forælder til et særligt sensitivt barn, er det vejen frem at udvise positiv autoritet, sætte kærlige grænser og stille tydelige krav, ikke pakke barnet ind i vat. Præcis som det er vigtigt over for alle typer børn. Vigtigheden er blot mere udtalt hos de særligt sensitive.

Elaine Aron er med på, at flere særligt sensitive dukker op hos læger og psykologer, men understreger, at det er vigtigt at forstå, at det ikke er deres særlige sensitivitet, der gør dem syge, det er en dårlig opvækst.

”Hvis du tror, at særligt sensitive er sådan nogle, der ikke kan tage sig sammen, så har du nok kun mødt dem, der har haft en vanskelig barndom. Med en god barndom tager de sig sammen på smukkeste vis. Sensitive profiterer mere af god opvækst og lider mere under uhensigtsmæssig opvækst end de mindre sensitive,” siger Elaine Aron.

Flere undersøgelser bekræfter, at hvis man er særligt følsom og vokser op i et trygt og støttende barndomsmiljø, så klarer man sig over middel som voksen.

”Det er altså et godt træk, men det er også et vanskeligt et,” siger Elaine Aron.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s