Besat af sundhed

Syreskader på tænderne, ingen menstruation og slemme mangeltilstande i kroppen. Så sund er Anne. Hun er en af de danskere, der er så sund, at det er blevet en sygdom. Et voksende problem, mener eksperter

 

Af Kristine Bindslev

 

”Folk synes, jeg er et forbillede, fordi jeg lever sundt og træner”, siger Anne, der har valgt at være anonym af hensyn til venner og familie. I 7 år har hun løbet ikke for, men fra livet med regler, ritualer og rigide diæter – og en madpakke, hvis hun skulle ud. Anne har betalt prisen for at være slave af sundhed.

 

Sundheden har en bagside

”Sund livsstil kan blive farlig”, siger Karen Bro. Hun styrer dagligt Center for Spiseforstyrrelser i København. Karen Bro fortæller, hvordan ønsket om at være sund kan tage overhånd og udvikle sig til en besættelse. Og så er der ikke længere tale om sund livsstil, men om en svær psykisk lidelse, ortoreksi. Ortoreksi er et liv fuld af begrænsninger, fejlernæring og social isolation.

På et værelse i Kbh. bor 19-årige Anne til leje. Sengetæppet er hvidt og glat. Mælkehvide, plisserede Royal Copenhagen kopper damper af Rooibos te med vanilje. I vindueskarmen står Josefine Klougarts bog En af os sover, og ved siden af en strømlinet macbook står en nydelig buket og Homers Illiaden. Udadtil er Anne definitionen på succes. Hun er smuk, får topkarakterer og har en krop, mange ville misunde hende. Men ikke hvis de vidste, hvordan Anne har været på en lang, sej sundhedsodyssé med kroppen som en kampplads fuld af kaos, dæmoner, ofre og en stor, stor ensomhed.

 

Når sund bliver usund

”I modsætning til anoreksi eller bulimi går ortoreksi ikke udelukkende ud på at tabe sig. Den går ud på at være sygeligt optaget af sundhed.
Nogle mennesker tager et sundhedsbudskab fra medierne fx ”spar på fedtet”. Men de gør det ved slet ikke at spise fedt, og så bliver det direkte usundt,” siger forsker ved Institut for Folkesundhed i København, Birgit Petersson. Hun vurderer, at hver femte, der går i fitnesscenter, lider af ortoreksi. Og psykoterapeut Karen Bro, der dagligt ser tilfælde i sin klinik advarer direkte imod en stigning af ortoreksi. ”Vi kommer til at se flere. Bare kig på facebook, hvor folk flasher deres sundhedprofil med statusopdateringer som ”har lige løbet 10 kilometer og drukket en spinat-raw-food-shake”. Folk kan ikke længere skelne mellem sundhed og sundhedsfanatisme, siger hun. Præcist hvor mange danskere der lider af ortoreksi vides ikke.

 

Kampen mellem et sundt og et sygt jeg

Inspireret af sundhedsblade begyndte Anne i 6.klasse at lave sine egne strenge regler om, hvad hun måtte spise og hvornår. Frem for at være sammen med sine venner slugte Anne i hvert frikvarter iForm på skolebiblioteket. En sygelig besættelse af kost og motion blev hendes dagligdag.

”Jeg trænede altid, og jeg rørte aldrig slikskålen. Jeg ville for alt i verden undgå dessert. Ind imellem lagde jeg mig ned og tudede, fordi det var så overvældende med alt det mad. Når vennerne bestilte pizza, fandt jeg på en undskyldning og skyndte mig hjem”, fortæller Anne. Hvor galt fat det var, anede hun ikke.

”Jeg følte mig jo ekstrem sund og som et kæmpe ideal. Jeg var så stolt af mig selv. Og jeg så ned på andre mennesker, når de spiste usundt”, siger Anne.

 

Fangevogter i egen krop

Anne ledte efter opskriften på det sunde liv. Først røg sukker og fedt, så kød og alkohol. I perioder spiste Anne udelukkende frugt. Det var her hun pådrog sig varige syreskader på tænderne.

Mens Anne brugte al sin energi diæter og motion gik hun fra undervægtig til underernæret. Knoglerne gjorde ondt, når hun satte sig ned. Men overbevist om rigtigheden af fanatisk sund livsstil fortsatte Anne ufortrødent, pavestolt over sine bedrifter og afholdenhed, mens hun så ned på andre, der ikke evnede samme benhårde disciplin.

”Det stod på længe. Tanker om, hvad der var ok, og hvad der ikke var ok. Men jeg kunne ikke længere mærke, hvad jeg havde lyst til. Jeg var fanget af de regler, jeg havde i hovedet”, fortæller Anne.

 

Terapien er et vendepunkt

”Vi må gøre noget”, sagde Annes mor, da Anne gik i 3.G. Men Anne mente selv, hun vidste bedst. Alligevel aflyste hun sine planer om at komme på højskole i Norge. I stedet for startede hun i samtale- og ernæringsterapi. Mens venner startede studie eller tog et sabbatår, gik Anne på Center for Spiseforstyrrede.

I terapien fik Anne det i første omgang værre. ”Det, der havde været hele mit liv, at være sund, blev taget fra mig og afsløret som en løgn. Nu skulle jeg finde ud af, hvem er jeg egentlig og hvad har jeg lyst til”, fortæller Anne.

Den ensidige kost og overdrevne motion har efterladt Anne med store mangeltilstande og et østrogenniveau lavere end hos en 10 årig. Med hjælp fra ernæringsterapeuten retter Anne op på tabet af vitale næringsstoffer. Men 7 år er uigenkaldelig tabt.

 

Syreskader og stor sorg

Anne drømmer om at gennemføre en uddannelse, om få en kæreste og om at få sin menstruation igen. Hver eneste dag isner det i tænderne pga syreskader. Men sorgen over de tabte ungdomsår gør langt mere ondt. Anne synes dog, det går bedre. Håndskyheden over for livet bliver mindre dag for dag. Efter hun er begyndt hos psykoterapeut. Efter hun har indset, at hun går glip af livet. Og efter hun er blevet enig med sig selv om, at nu vil hun lære at nyde livet.

”Jeg vil nok altid fokusere på sundhed. Det vil altid være der, men det skal bare ikke tage overhånd. Nydelsen er virkelig værd at lære at kende”, siger Anne, mens lysten til livet spræller i hendes klare blå øjne.

»Annes« rigtige navn er redaktionen bekendt.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s