Sådan hjælper du bedst ældre i familien

Artiklen er bragt i Kristeligt Dagblad 7.juli 2015

07_ind_na_r_de_aeldre_blive.jpg

Alderdom og svækkelse rammer alle en dag. Det er et livsvilkår, men langtfra alle er forberedte, når deres nærmeste svækkes og får brug for hjælp, råd og støtte. Det er en skam, mener to journalister. Tegning: Rasmus Juul

Overgangen fra at være ældre og selvhjulpen til at være gammel og svækket er flydende. Ofte opdager de pårørende det først, og ny bog giver gode råd til netop dem

Hvad kan du forvente, når din mor, far eller ægtefælle går fra at være ældre til at blive gammel, svækket og plejekrævende? Hvordan passer du bedst på de gamle i familien?

Og hvordan fungerer den offentlige ældrepleje?

Alderdom og svækkelse rammer alle en dag. Det er et livsvilkår, men langtfra alle er forberedte, når deres nærmeste svækkes og får brug for hjælp, råd og støtte. Det er en skam, mener to journalister, Merete Rømer Engel og Birgitte Rask Sønderborg, som ønsker fokus og vidensdeling på området.

De har skrevet bogen ”Når de ældre bliver gamle”, hvis formål er, at de pårørende kan komme på forkant med de mange omsorgsopgaver ved et svækket ældre familiemedlem.

En undersøgelse foretaget for Ældre Sagen sidste år viser, at 900.000 danskere hjælper en eller flere svækkede ældre i familien eller omgangskredsen.

Men frem for at skulle begynde i uvished og fra bunden har Merete Rømer Engel og Birgitte Rask Sønderborg i bogen skabt et overblik over alt, lige fra praktisk hjælp til personlig omsorg.

På den måde kan pårørende være på forkant med fysiske, psykiske og kognitive svækkelser og bedre definere deres rolle.

Der er råd at hente, uanset om det kniber med hørelsen, humøret eller hukommelsen. Som voksent barn kan man gøre meget for at tage sig af gamle forældre, men der mangler oplysning og nedbrydning af stigmatisering, mener de to forfattere.

”Alderdom, svækkelse og sygdom skræmmer de fleste. Men der er et behov for, at vi italesætter de eksistentielle realiteter, som hører med til at være et menneske på vej mod døden.

Fremmedgjortheden og det triste gør, at vi skyder det væk fra os. Men vores mor og far eller svigerforældre bliver gamle, og så er der brug for dialog og viden og en forventningsafstemning om rollen som pårørende,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Forfatterne mener, at det i høj grad handler om at nedbryde klichéer og se bag om betegnelser som ”gammel” og i stedet se det hele menneske.

”Det er langtfra et menneskes hele identitet at være gammel. Desværre bliver stokken, rollatoren og høreapparatet for mange gamle et symbol på, at de er reduceret til blot at være gamle, ubehjælpsomme og til besvær. Men de gamle er meget mere.

De har en enorm livserfaring, kan sætte ting i perspektiv og spørges til råds,” siger Merete Rømer Engel.

Normalt er ”pårørende” noget, man bliver, når et familiemedlem eller ens partner bliver syg. Men man er i virkeligheden pårørende, længe før det kommer så vidt.

Aldringsprocessen med fysiske og kognitive svækkelser foregår over tid.

”Som regel er det den pårørende, der opdager, at den ældre er ved at blive gammel. Små tegn på, at alderdomssvækkelsen er sat i gang. Pludselig er der pletter på tøjet, lugten er anderledes i hjemmet, eller der hænger spindelvæv i krogene,” fortæller Birgitte Rask Sønderborg.

”Det handler om at gøre det til en god fase, selvom der er begrænsninger og tab af evner. Og især hvis den gamle fortrænger eller skammer sig over svækkelsen.

Som pårørende kan man med respektfuld dialog og indlevelse hjælpe den ældre nemmere gennem fasen,” siger Merete Rømer Engel, og Birgitte Rask Sønderborg tilføjer, at de pårørende vinder meget selv ved at være en del af processen.

”Det er en vigtig pointe, at når vi som pårørende hjælper far eller mor med at blive gammel på en god måde og højner livskvaliteten i alderdommen, så bliver vi selv beriget. Hver generation har sin force og viden, som det gælder om at få med, inden det er for sent.

Ofte får forholdet mellem gammel og pårørende også en ekstra dimension af noget fint og unikt, hvis vi deltager i de sidste år. Selvom de sidste år er svære, kan de også være fyldt med nærhed og samhørighed.”

Selvom Merete Rømer Engel og Birgitte Rask Sønderborg ikke er ude i et politisk ærinde, peger de på, at et voksende antal ældre med behov for hjælp vil betyde, at voksne børn i langt højere grad må tage sig af deres gamle forældre.

”Det offentlige gør meget og spænder et sikkerhedsnet ud under de ældre og dækker det basale, men der er nogle hjørner, det ikke når ud i. Her bliver de pårørende meget vigtige, hvis det skal være et værdigt liv,” siger Merete Rømer Engel.

”Ældreplejen har nogle problemer. Management-tanken med inddelinger i pakkeløsninger gør, at den fleksibilitet, der er brug for, ikke er til stede. Der er skyklapper på over for visse behov. Hvis den pårørende kan udfylde de huller, kan det højne livskvaliteten for den gamle.

Her er det vigtigt som pårørende at være proaktiv, stille sig frem og fortælle, hvad man gerne vil tage del i, og sætte grænser,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Forfatterne har talt med de ældre, forskere i gerontologi, sosu-assistenter, pårørende og plejehjemsledere. Konklusionen er, at hele området som pårørende er meget uorganiseret. Man bliver kastet ud i det uden at være ordentlig klædt på.

”Der mangler en forventningsafstemning mellem pårørende og de offentlige fagfolk. Der mangler en dialog og en struktur, hvormed de pårørende inviteres ind, så de kan byde ind med, hvad de magter og lyster som sparringspartner.

I Danmark har vi ikke en kultur, som inddrager de pårørende, ligesom man gør i nogle af vores nabolande,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Hun og Merete Rømer Engel håber, at bogen kan være med til at skabe en konstruktiv dialog både mellem de gamle og de pårørende og mellem de pårørende og fagfolket i ældreplejen.

I starten var ordet. Og det er det stadigvæk

Det er dit held, at de andre er så dårlige til at skrive tekster

Som du sikkert ved, er der en masse skribenter derude. De fleste er gennemsnitlige som en marts-grå dag. En del skriver uden at det er deres kompetence – der er bare ikke andre ansat til det. Det er så faktisk din fordel. For så kan du hæve dig over middelmådigheden og skrive tekster, der får folk til at handle. Eller du kan få en mig til det, mens du gør det, du er bedst til.

 

Hvad er det så en tekstforfatter kan?

En tekstforfatter er en person, der skriver tekster, som får folk til at gøre noget: Dele, like, købe, melde sig til, ringe, græde, grine. Jeg måler mig selv på ét eneste parameter: Skaber mine tekster en målbar reaktion hos læseren?

 

Og jeg tror fuldt og fast på, at fremtiden tilhører ordet. For alle virksomheder og organisationer er krampagtigt afhængige af, at DU som kommunikatør kan få jeres læsere til at gøre lige præcis det, der understøtter din virksomheds mål.

 

Hvordan ved jeg det?

Fordi jeg selv gør det hver dag. Og jeg har fordoblet min indtjening. Med ord alene. Lad mig hjælpe dig med at gøre præcis det samme.

 

Jeg vil ikke lyde arrogant. Men jeg er bare så pokkers overbevist om effektiviteten af det skrevne ord som et forretningsunderstøttende redskab.

Mindfulness-coach Sille Lundquist: “Sådan får jeg mest mulig ud af min sensitivitet”

Unknown

Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk i julen 2014.

 Med naturen som sit åbne kontorlandskab udnytter mindfulness-coach og forfatter Sille Lundquist styrken i sin sensitivitet, når hun udendørs hjælper andre med deres sensitivitet og styrker.

Af Kristine Bindslev

Skuespilhuset med den smukke højloftede, grotteagtige foyer sover stadig, en brummen siver ud igennem de tonede ruder og lyder som en let snorken. Det er rengøringsdamen, som støvsuger efter gårdagens forestilling, Kældermennesket. Morgensolen kysser let teaktræs-dækket, der binder teatrets intime rum sammen med virkelighedens København. Her på dækket mellem inde og ude har tidligere model, nu coach og forfatter Sille Lundquist, valgt at mødes til en snak om det at være særlig sensitiv. Og det er langt fra tilfældigt, for Sille laver så meget af sit arbejde som muligt udenfor.

Som barn kunne Sille Lundquist lide at dagdrømme og dyrke et rigt indre liv. Senere hen, som konsulent i en større virksomhed med fuld fart på opgaver og mennesker, blev Sille Lundquist klar over, at hun havde brug for noget andet end sine kolleger – mere dybde og flere pauser. ”Selvom jeg elsker at være sammen med mennesker og opleve nyt, bliver jeg hurtigt overstimuleret, og så har jeg brug for plads”. Til selskaber og receptioner kan hun blive forvirret overfor mange mennesker og ’tom snak’, og på ferier med venner fandt Sille Lundquist ud af, at det var magtpåliggende med stille stunder alene, ellers blev hun træt og irritabel.”. ”Jeg har måttet lære at tage hensyn til min sensitivitet for at kunne trives”, siger 44–årige Sille Lundquist med lige dele pondus og nænsomhed i stemmen.

Fuld fart frem, men med foden på bremsen

Sille har en form for sensitivitet, hvor hun tydeligt mærker både naturens og menneskers energier og stemninger. Det med at mærke andres følelser, tanker og behov ligger så dybt i hende, at hun hele tiden skal sørge at blive på sin egen banehalvdel. ”Det er helt klart en stor udfordring for mig som særlig sensitiv, at jeg kommer til at blande mine egne følelser sammen med andres og omvendt. Det øver jeg mig stadig i”, siger Sille Lundquist. Og netop fordi Sille Lundquist har et naturligt drive mod nye oplevelser og mennesker, er hun ekstra udfordret i sin sensitivitet. Det er en svær cocktail, hvor man skal balancere mellem sin store appetit på livet og oplevelser og sit behov for tid til at fordøje og lade begivenhederne synke ind. Når balancen kikser, bliver hun overstimuleret, stresset og føler sig ved siden af sig selv. ”Jeg har prøvet at gå for langt væk fra mig selv og være for meget på i forhold til andre mennesker. Det sker stadig. Så mister jeg mig selv”, siger Sille Lundquist. Alle mennesker har brug for at komme hjem, genopbygge sig selv og lukke verden ude, men hos særligt sensitive er det langt mere udtalt.

Jeg tænker ikke, at det er overnaturligt, at jeg kan mærke træets eller vandets energi – det er fuldkommen naturligt for mig, derfor tænker jeg bare, at det nok er de andre, der er anderledes og ikke kan mærke det”.

Sille Lundquist tænker tilbage på sin tid som international model og virksomhedskonsulent med glæde, men fortæller også, at i dag får hun det bedste ud af sin sensitivitet ved at arbejde intenst med færre mennesker ude i naturen, der netop giver hende styrke. ”Jeg har med vilje valgt at arbejde med mennesker med sensitivitet og drive – og gøre det ude i naturen. Jeg har valgt at koble de to ting sammen, som virker mest befordrende på min sensitivitet”, siger Sille Lundquist og tilføjer bestemt, ”vi skal hver især finde styrken i det, vi er, og så blomstre derfra”. Det øver Sille Lundquist sig i hver dag med grænsesætning, meditation, dybe samtaler og naturen.

5 GODE RÅD

Sille Lundquists 5 måder at være særlig sensitiv på den gode måde

Sørg for lufthuller

Har jeg aftaler tirsdag, som involverer en masse mennesker, så ved jeg, at onsdag skal jeg planlægge at have mere ro. Her er det en god ide at være indadvendt, bare være mig selv, reflektere, skrive, meditere, gå en tur i skoven.

Naturen er min ven

Hvis jeg er overstimuleret, har jeg glæde af at gå ud i skoven og læne mig op ad et træ i en halv time. Energien fra træet er langsommere og kan hele mig. Jeg kan læne mig op ad naturen, når virkeligheden bliver for overstimulerende.

Dybe, tætte relationer lader mig op

Jeg har brug for at finde hjem igen, og det kan jeg ved at være tæt sammen med en person, reflektere sammen, grine sammen, få vendt livets store spørgsmål.

Meditation skaber plads indeni mig

Meditation handler for mig om at komme ned i min krop, så det hele ikke foregår oppe i hovedet, hvor jeg bliver snæver og præsterende, og tankerne kører rundt med mig. Når jeg kan mærke min krop, kan jeg også sætte naturlige grænser for mig selv.

Jeg øver mig i at sige fra

Grænsesætning, og det at få autoriteten hjem, handler meget om at komme ned i min krop.

Nede i kroppen er jeg hverken for meget i hovedet eller ovre i andre. I dag er det ok, at jeg har det, som jeg har det, og det er ok, at jeg ind imellem siger nej og passer på mig selv.

“Det er ikke børnene, der er noget galt med, det er omgivelserne”

Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk i julen 2014.

Der er ingen tvivl om, at Lola Jensen foretrækker at bruge udtrykket “følsomme” børn frem for “særligt sensitive” børn.  Hun pointerer, at de følsomme børn altid har været her. Det er dagens samfund, der får dem til at skille sig ud.

Læs her, hvad hele Danmarks familievejleder, Lola Jensen siger om særligt følsomme børn:

Af Kristine Bindslev

Danmarks familieekspert Lola Jensen er ikke i tvivl. “Jeg hylder ikke begrebet særlig sensitiv, for ordet ”særlig” har det med at signalere, at barnet er unormalt. Men følsomme børn er helt normale, de reagerer blot på en ikke særlig hensigtsmæssig tendens i samfundet”, siger Lola Jensen. Hun mener, at hverdagen er blevet al for uoverskuelig og hektisk med for mange input og stimulanser, og derfor bliver mange børn overvældet, ængstelige, bekymrede eller overstimulerede.

Som familievejleder har Lola Jensen i mere end 30 år givet familien Danmark gode råd og indspark til familieliv, opdragelse og børns udvikling. ”Der har altid været følsomme børn, og der er følsomhed i alle børn. At der er fokus på det nu skyldes, at vores vilkår har ændret sig”, siger Lola Jensen og nævner i flæng den nye skolereform, de store besparelser på bl.a. dagplejen, som ellers kan være rigtig god for følsomme børn, der skal have verden i små portioner, og desuden mor og fars stigende behov for selvrealisering. ”Vi har et samfund, hvor vi gør alt, hvad vi kan for at være effektive, men effektiviteten har en pris. Børn proppes i såkaldte super institutioner med op til 280 børn i alderen 0-6 år”, siger Lola Jensen. Hun mener udviklingen er alvorlig. ”Vi vil se et stigende antal af børn med ondt i livet på grund af den måde, vi indretter os på med præstationer og effektivitet som de eneste gyldige succesparametre. Den nye skolereform er bestemt ikke for de følsomme børn, hvor faglige kompetencer fremhæves på bekostning af for eksempel sociale kompetencer”.

”Følsomme børn er helt normale børn. Hvis en følsom dreng i børnehaven leger meget for sig selv, ville han i gamle dage blive betragtet som et rolig barn, der var let at have med at gøre. I dag “slås der hårdt ned” på den slags ”særheder”. Drengen må til psykolog, fordi han ikke lige udvikler relationer”.

Børnenes hjerner brænder sammen

Frontallapperne er den del af hjernen, som styrer og kontrollerer vores tænkning og adfærd. Lolas pointe er, at pga. alle de indtryk og informationer, vores børn bombarderes med i dag, så overophedes børnenes frontallapper, og det reagerer de naturligvis på. Vi har altså en masse helt normale følsomme børn, der i bund og grund bare siger “stop, nu kan jeg ikke mere”. Derfor vil vi måske se flere særligt sensitive fremadrettet.

Professor i psykologi Svend Brinkman fremhæver i sin bog ”Stå fast” et kulturkritisk blik på det, han kalder ”et accelererende samfund”, der lider under en udviklingstvang. Han mener, vi dyrker forandringen for forandringens skyld, og at det moderne menneskes største frygt er, at gå glip af noget. Paradoksalt nok gør frygten, at vi går glip af det nære. Blebørn skal have omsorg og nærhed, men i stedet for går den nybagte mor på facebook for at opdatere og dele sin moderglæde med hele verden. Svend Brinkman opfordrer i sin bog til, at vi bliver mindre selvcentrerede. Konstant spørger vi os selv, hvem er jeg? Vi skulle hellere spørge: Hvem er du? Med kravet om konstant udvikling er det svært at indgå i forpligtende relationer til andre mennesker.

Selvoptaget forældregeneration

Ifølge Lola Jensen er det ikke kun i institutionerne, at det er blevet sværere at være barn. Den manglende struktur og det fraværende nærvær hos Familien Danmark hænger også i håndbremsen. Hun påpeger, at forældre stiller store krav til egen udvikling, personlig succes og materielle goder, men i jagten på individualismen og materialismen misser vi familielivets detaljer og særegenhed. ”Jeg ser mange eksempler på den fortravlede og yderst effektive familie, hvor far lige løber 16 km, mens mor laver mad efter en lang arbejdsdag, og når far kommer hjem fra løb, tager mor til Zumba, mens børnene sidder med hver deres iPads, og når så alle har fri og har tid til hinanden, hopper mor og far på instagram, twitter, facebook og linkedin for at uploade løbetider og billeder af aftensmaden”, siger Lola Jensen.

“Der er ikke noget galt med følsomme børn.  Det er ikke dem, der skal indrette sig efter vores hverdag, det er omvendt.  De skal have mere nærvær, ro og forudsigelighed både ude og hjemme”.

Power, præstation og perfektion

Lola Jensen fortæller, hvordan power, præstationer og perfektion er den moderne families plusord, men prisen er en familiekonto, der går i minus. ”Vi kigger mærkeligt på børnene og slynger om os med diagnoser; ADHD, OCD, aspergers syndrom og hyper sensitive sind, men vi burde hellere kigge mærkeligt og især kritisk på, hvad det er, vi udsætter børnene for”, siger Lola Jensen. Hun mener, at det er symptomalt, at forældre holder ferier uden deres børn og har mere travlt med at gennemføre en Iron man eller en Low Carb-kur, og når det så er jul, går de amok med traditions-selvsvings som kompensation for tabt kvalitetstid.

Støv de gamle opdragelsesdyder af

Ofte kan problemerne løses ved, at forældrene bliver nærværende og tydelige, så der kommer ro på. ”Vi skal have enkelhed, konsekvens og overskuelighed tilbage”, siger Lola Jensen. Hun anbefaler, at forældre bruger tid på at lære deres børn at kende. Og så skal de gamle dyder, regelmæssighed og rutiner, støves af og tages i brug igen. ”Vi vil have godt af at resette forældrerollen, skrue ned for egne behov og skærme barnet mod bombardementer af informationer, valg og impulser. Som Lola Jensen siger: ”Skærm alle børn, ikke kun dem der er meget følsomme, for verden er uoverskuelig, og det er bedre at bygge en robust barndom op, så skal de nok klare sig som 18-årige”, siger Lola Jensen.

 

Lola Jensens gode råd – som er gode til alle børn – også dem der er ekstra følsomme:

Lær dit barn at kende

For det første: Bliv klog på netop dit barn, lad være med at sammenligne det med andre – og nyd så dit barns særegenhed, og indret omgivelser efter det.

Skærm dit barn af fra første færd

Du ved jo ikke på forhånd, om dit barn er mere følsom end de fleste, og uanset sind og temperament så gælder det, at jo mere tryghed og enkelhed desto mere robust bliver barnet. Sørg for forudsigelighed, struktur og at begrænse indtryk. Babyer skal sove det samme sted, og slæber man dem alligevel med i Bilka, så hæng en ble foran, så du skærmer barnet mod lys og lyde. Og husk, at babybio, babysvømning, baby-cafe og baby-rytmik hurtig kan blive alt for meget for ét barn. Større børn skal have lov at holde fri for fritidsklubben, undlade at deltage i legegrupper og fem ugentlige fritidsaktiviteter, som kan virke overvældende. Hjælp dem med at indlægge pauser i hverdagen.

Hjælp barnet til finde ro og finde ind i sig selv igen


Det kan sagtens være med 20-30 minutters fjernsyn med Traktor Tom for 117. gang. Gentagelser og genkendelighed skaber tryghed. Skab et “helle” i hjemmet, hvor barnet kan holde pause og lade op/være sig selv. Vi har alle brug for at ”finde tilbage til os selv” efter en dag ude i det effektive samfund. NB! Computerspil og lignende er ikke afslappende. Forskere kan se, at frontallappen er aktiv deltagende ved spil. Ved sovetid er det godt med faste rutiner som først tandbørstning, så nattøj og så en godnathistorie. Rutiner giver forudsigelighed og tryghed.

Lær barnet at forstå sine følelser og oplevelser

Måske kan 11-årige Frederik ikke holde ud at se et af de mange Stem-ud-og-hjem tv-programmer hjemme hos vennerne, fordi deltagernes følelser går rent ind, og hans moralske kompas træder i kraft. Her kan du hjælpe barnet med at anerkende sig selv og sit følsomme væsen ved at oversætte situationen: ”Du har sådan en fin retfærdighedssans, og derfor er det ikke et godt program for dig at se”.

Overskuelighed og ikke for mange valgmuligheder

Mange børn har madpakker med 10 forskellige sølvpapirpakker og snacks, men børnene drukner i udvalget. Børn, der er ekstra følsomme vil bare have en overskuelig madpakke uden dikkedarer. Drop demokratiet, hvor børnene skal være med til at træffe alle valg lige fra tøj, aftensmad og ferie-destinationer. En klar, autentisk og tydelig autoritet giver ro.

Inddrag ikke børnene i alle dine projekter

Når mor går på 5:2 den ene uge og palæo den næste og tilmed højlydt underholder børnene med sine bestræbelser på at undgå kulhydrater, bliver de forvirrede, når der pludselig alligevel er optjent point til en magnum is. Vær entydig i det du siger, og det du gør. Det handler om at være let at læse. Når du sender klare signaler, sparer du dit barn for uforholdsmæssig mange ressourcer på at aflæse, hvordan du har det.

Undgå tidspres

Sørg for at have tid til omskiftene – fx en rolig morgen – og undgå at proppe weekenderne og fritiden med aktiviteter fra morgen til aften. Hellere tid til fordybelse og nærvær end en masse oplevelser/aktiviteter/legeaftaler osv.

Ros dit barn og anerkend dit barn

Sæt positive ord på barnets adfærd og styrkesider. Fx når det bemærker detaljer eller stemninger. Når du roser/anerkender dit barn for det, så styrker du barnets selvværd. Fx kan du, hvis barnet ikke straks kaster sig ud i at lege med de andre børn, sige ”du har brug for at kigge på nogen gange, det er helt ok. Det er godt, du mærker efter”.

Hold op med navlepilleriet

Hold nu op med at væres så selvoptaget. Tag dig tid til dit barn i stedet for at stræbe efter det perfekte liv.


Den store far, mor & børn

Læs alle Lola Jensens erfaringer gennem 30 år i håndbogen ”Den store far, mor & børn”, hvor Lola – i sin karakteristiske, uhøjtidelige og slagfærdige stil – fortæller alt, der er værd at vide for småbørnsforældre i dagens Danmark.

Se mere på http://www.lolajensen.dk

Det er ikke altid let at sige det med ord. Men det er det for mig. Jeg lever af at skrive.

Du har brug for en krystalklar og levende tekst, der går lige til sagen.

Du vil bl.a. gerne have bedre overskrifter, og i det hele taget skal ordene fortælle, hvad sagen drejer sig om. Uden svinkeærinder og omsvøb. Lige ud ad landevejen.

Men! – du har enten ikke tid eller lyst til at skrive – eller måske er du ikke særlig god til det. Det er her, jeg kommer ind i billedet med min værktøjskasse fuld af ordklasser, rytme, grammatik, syntaks, stil, tone og evnen til skrive bedre end de fleste.